
Mit navn er Holger Abildgaard, jeg er uddannet sexolog, par & psykoterapeut.
Mit navn er Holger Abildgaard. Jeg er født i Aalborg i 1980, hvor jeg stadig bor.
Jeg har egen praksis i Aalborg centrum, der er beliggende på Nytorv over for Salling, hvor der er gode parkeringsmuligheder.
Mit arbejde består mest af parterapi, sexologiske samtaler, unge coaching og individuel terapi.
Det handler om personlig udvikling, parforhold, seksualitet, relationer, værdier, kommunikation, kærlighed, aktive handlinger, selvansvarlighed m.m.
I parterapien arbejder jeg struktureret og relations fokuseret med fokus på den gode dialog. I parterapien får i nogle helt konkrete redskaber til at håndtere jeres problemstillinger, som I kan bruge i hverdagen.
Jeg tror på, at selverkendelse, selvansvarlighed, ærlighed og den gode kommunikation er nøglen til at få et rigt og kærligt parforhold.
Jeg har selv oplevet mange forskellige livskriser, mange års mobning, manglende identitet, lavt selvværd, sorg, svære valg og skilsmisse. At finde det rigtige stå sted, at lande forskellige steder, dumme beslutninger og traumer.
Det var efter min skilsmisse for mange år siden, at jeg startede på en rejse med læring og personlig udvikling, og den er jeg stadig i gang med, da jeg lærer nye ting om mig selv og andre hver dag.
Jeg startede med at uddanne mig til coach, og siden er jeg blevet sexolog, par & psykoterapeut.
Jeg interesserer mig meget for menneskelige relationer, parforhold, kærlighed, seksualitet, kommunikation, stoicisme og eksistentialisme.
Jeg har prøvet meget på kort tid. Oprindeligt er jeg uddannet kok, jeg har brygget øl på et bryghus og uddannet øl-dommer.
Jeg har gået på handelsskole og læst enkeltfag på HF herunder filosofi og psykologi, og jeg har også arbejdet som pædagogmedhjælper.
Når jeg ikke er på klinikken, arbejder jeg på en særforanstaltning
for udviklingshæmmede, hvor borgerne de har forskelligartede problemstillinger som personlighedsforstyrrelser og karakterafvigelser, psykiatriske tillægsdiagnoser og udadreagerende, selvskadende eller grænseoverskridende adfærd. Borgerne kan have en behandlingsdom eller dom til anbringelse på institution.
Ydermere så sørger jeg for at holde mig opdateret igennem litteratur, kurser, efteruddannelse og modtager løbende supervision, der er med til at sikre kvalitet i mit arbejde.
Jeg kan for de interesserede følges på følgende platforme:
I er altid velkommen til at kontakte mig via mail eller telefon, hvis I har noget på hjertet.
Jeg tilbyder også en uforpligtende gratis afklarende telefonsamtale, der kan bookes direkte via mit bookingsystem.
Jeg glæder mig til at tale med dig/Jer...
Jeg er medlem af Dansk Sexologforening
Coach
Sexolog
Par & psykoterapeut.